Skip to main content

Command Palette

Search for a command to run...

Hvordan jeg fik gratis NemKonto til min enkeltmandsvirksomhed

Gratis bankkonto og NemKonto uden årlige gebyrer til små enkeltmandsvirksomheder

Updated
3 min read
L

I've discovered coding back in 2013 and three years later I spent all my summer building my first Laravel app which is still in production by the non-profit I've built for.

Now I'm struggling to find the balance between enjoying the power of "I can build this myself" and not chocking myself to death trying to build everything myself.

As it is common for developers to be less articulate, I decided to leverage writing about my endeavours, to keep me up.

If you don’t read Danish, I have translated this article into English over at https://lukasnotes.dk/how-i-got-a-free-nemkonto-for-one-mans-company-in-denmark.

Mine historie

Da ChatGPT kom ud, blev jeg inspireret til at prøve at opbygge noget i min egen fritid. I 2023 åbnede jeg en lillebitte enkeltmandsvirksomhed. Jeg sagde også ja tak til at få momsnummer, da jeg kan bruge det, når jeg bestiller cloud-tjenester uden at betale ekstra 25% i moms. Det hedder EU reverse charge. Og det kommer selvfølgelig som en stor fordel til én, der kun bruger egne lønpenge og kører en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Lang historie kort, i 2024 fandt jeg ud af, at jeg har omkring 1.5k kroner, der sidder fast i Digital Styrelsen. Selvom enkeltmandsvirksomheden næsten er det samme, som hvis jeg havde gjort det uden at registrere den, er det ikke den samme NemKonto. Det blev jeg fortalt af en medarbejder hos SKAT under et opkald vedrørende moms.

Jeg skal bare sige, at SKATs hjælpelinje altid er så god og venlig til at forklare og være tålmodig med mig som en mand fra udlandet, der ved så lidt. Det sætter jeg stor pris på i Danmark.

Alligevel gjorde jeg en lille undersøgelse og fandt ud af, at den billigste konto, jeg kunne få, stadig koster fire tusind kroner om året. Det er meningen, at man ikke skal betale til de danske banker, men når man ikke laver overskud, giver det ikke mening at betale. Jeg havde også en god samtale med min ven, som har været selvstændig i mange år nu, og han sagde, at desværre er der ikke en gratis løsning i landet.

Men da jeg fik SU, prøvede jeg engang at skifte min NemKonto til den tyske N26 bank, og det virkede perfekt. Så jeg tænkte, hvorfor kunne jeg ikke gøre det samme i denne situation? Jeg har en Revolut privat konto. Men Revolut har også et freelancer-addon som en konto til private brugere. Det hedder Revolut Pro. Og det er ikke det samme som Revolut Business eller Lunar Business, som begge har gebyr siden sidste år. Det bedste ved Revolut er, at man kan have mange forskellige valutaer på samme tid. Så det passer perfekt til mig.

The How To

En hurtig Google-søgning, og jeg kiggede på NemKontos hjemmeside: https://www.nemkonto.dk/virksomhed/nemkonto-for-virksomheder/nemkonto-i-et-udenlandsk-pengeinstitut/

OPDATERING i januar 2026: De har endelig tilføjet muligheden for at oprette en konto ved hjælp af MitID - det har taget lang tid nok, kære Danmark. Se efter fanen "Ansøgning med MitID Erhverv".

Under "Ansøgning uden MitID Erhverv" fandt jeg en PDF-blanket: dk-blanket-virksomheder-webtilgaengelig.pdf

Min første tanke var, at jeg skulle betale for juristtjenester for at blive godkendt. Men efter jeg læste det igen, så jeg, at det er nok, at to danskere med CPR underskriver. Det er præcis, hvad jeg gjorde. Jeg udskrev og udfyldte PDF'en med min IBAN fra Revolut Pro konto med DKK valuta og selvfølgelig mit CVR. Jeg bad to af mine kolleger på arbejdspladsen om at underskrive, scannede det og sendte det ind gennem NemKontos kontaktside her: https://kontakt.nemkonto.dk/

Samme dag fik jeg svar på email om, at det ville blive sendt videre til Digital Styrelsen. Og efter 3-4 uger fik jeg svar i e-Boks om, at jeg skulle vente på en One Time Code i min postkasse. Den ankom et par dage efter (tak PostNord), jeg fulgte instruktionerne på papiret, blev aktiveret, og efter to dage var pengene i min konto.

Super nemt, helt gratis. Jeg vil sige, at Revolut-appen er endnu bedre end DanskeBank, men selvfølgelig kommer det an på ens smag.